Dette stillingsopslag er udløbet. Tryk her for at se joblisten.
Studentermedhjælp til Det Gode Naboskab
  Studentermedhjælp

     
Studentermedhjælp til Det Gode Naboskab
fsb og Det Gode Naboskab på Indre Nørrebro søger en studentermedhjælper til at hjælpe os med at understøtte trygheden og forebygge negativ social arv på Indre Nørrebro
 
Du skal være en del af den boligsociale indsats på Indre Nørrebro, der skal fremme tryghed og forebygge negativ social arv i 3 fsb-boligafdelinger med i alt 1235 lejemål og 3464 beboere. Det Gode Naboskab på Indre Nørrebro gennemføres i tæt samarbejde mellem fsb, Københavns Kommune og en række civilsamfundsaktører og består af 14 aktiviteter/projekter under 4 indsatsområder.
Som Det Gode Naboskabs studentermedhjælper bliver du en vigtig spiller på holdet i forhold til at gennemføre vores mange aktiviteter. Du vil komme til at arbejde med forskellige aktiviteter, der retter sig mod kvarterets beboere – f.eks. unge, forældre og lokale fællesskaber. Vi kan love dig et super spændende studiejob, hvor du kan bidrage med alt, hvad du kan og samtidig lære noget hver gang du er på arbejde.
 

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet indebære deltagelse i udvikling og gennemførsel af

• aktiviteter målrettet forældre og familier
• bydelsmødreuddannelse og det løbende arbejde med Bydelsmødrene på Indre Nørrebro
• aktiviteter der styrker naboskabet på Indre Nørrebro
• arbejdet med lokale Ungefællesskaber

Vi forestiller os, at du har erfaring fra tidligere jobs eller frivilligt arbejde og er i gang med at uddanne dig inden for et felt, der på den ene eller anden måde kvalificerer dig til jobbet.
 

Vi forestiller os, at du måske har

• kendskab til koordination og pleje af frivilligt arbejde
• kendskab til projektorienteret arbejde og at du kan arbejde på en måde, der giver plads til engagement og medejerskab hos deltagerne
• empati, tålmodighed, gåpåmod, samarbejdsvillighed og engagement som dine personlige hjørnesten under din faglighed
 
 
Vi tilbyder
• tæt samarbejde i et lille team og gode lokale samarbejdspartnere
• et stærkt fagligt netværk på tværs af boligsociale indsatser i fsb
• alsidige arbejdsopgaver, med en høj grad af ansvar og selvstændighed og fleksible arbejdstider
• løn efter overenskomst
• mulighed for tilvalg af sportsforening, DSB zonekort, behandlingsforsikring m.v.
• healthcare ordning med gratis behandling (massage, fysioterapi, kiropraktik og zoneterapi) og en velfungerende fritids- og sportsklub med bl.a. badminton, løb og kunstforening
 
 
Yderligere oplysninger
Du vil arbejde fra kontoret i lokalområdet, hvor du bliver en del af et team med en leder og 5 øvrige kolleger. Du vil blive ansat under AC-overenskomst med gennemsnitligt 11 timers arbejdstid om ugen. Vi håber, at du kan starte hos os den 1. november eller hurtigst muligt derefter. Stillingen er tidsbegrænset og løber indtil 31. december 2020, hvor den boligsociale indsats stopper, eller til du er færdig med din uddannelse.
Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du orientere dig om Det Gode Naboskab på facebook.com/detgodenaboskab. Du kan læse om boligsocialt arbejde på CFBU.dk og du kan læse fsb’s boligsociale strategi på https://fsb.dk/media/1433765/boligsocial-strategi.pdf. Har du herefter yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte leder af Det Gode Naboskab Ditlev Jørgensen på 2462 5613 eller djo@fsb.dk 
 
 
Ansøgningsfrist
Send din ansøgning inklusiv relevante bilag i pdf-format via nedenstående link ”søg jobbet” så den er os i hænde senest den 9. oktober 2017.

 

  fsb / Rådhuspladsen 59 / 1550 København V / tel 3376 8000 / fsb@fsb.dk  Åbningstider man - tor: 10-15 / fre 10-14  
Dette stillingsopslag er udløbet. Tryk her for at se joblisten.