Dette stillingsopslag er udløbet. Tryk her for at se joblisten.
Supportrådgiver erhverv
         
Supportrådgiver erhverv
Vil du have et spændende og alsidigt job som supportrådgiver i Djurslands Banks erhvervsafdeling i Grenaa? Har du lyst til at være en del af en arbejdsplads med en top 10 placering på listen over Danmarks Bedste Arbejdspladser?
Nøglemedarbejder i erhvervsteamet
I jobbet som supportrådgiver bliver du ansvarlig for den administrative håndtering af afdelingens kunder. Du vil indgå i erhvervsteamet som en nøglemedarbejder, der hjælper erhvervsrådgiverne med forberedelse og efterbehandling af kundemøder. Med dit høje faglige niveau omsætter du viden til effektiv produktion og registrering i bankens it-systemer.

Hvis du har erfaring med rådgivning af erhvervskunder, er der gode muligheder for, at du herudover kan få ansvaret for en mindre kundeportefølje af små erhvervskunder. Der er også mulighed for, at du eventuelt får medansvaret for den private del af erhvervskundernes engagement, hvis dine erfaringer og ønsker går i den retning.

Serviceminded og struktureret supportrådgiver
Vi søger en medarbejder, som motiveres af administrative opgaver, og som er serviceminded over for både kolleger og kunder. Som person er du god til at bevare overblikket og arbejde struktureret med dine opgaver. Som kollega møder du på arbejde i godt humør, har gode samarbejdsevner og værdsætter, at vi arbejder teamorienteret.

Herudover forestiller vi os, at du:

  • er en erfaren kunderådgiver/supportrådgiver
  • evt. har erfaring fra en erhvervsafdeling
    – og hvis ikke, at du har interesse for erhvervsområdet
  • er bankuddannet
  • har flair for produktion og andre administrative opgaver
  • har lyst til at lære bankens it-systemer
Vi tilbyder...

… et spændende job, hvor du kan fordybe dig i mange forskellige administrative opgaver, og hvor du – afhængig af dine erfaringer og ønsker – får stor mulighed for at påvirke sammensætningen af dine ansvarsområder.

Dit arbejdssted bliver i bankens afdeling i Grenaa. Her bliver du en del af vores erhvervsteam, som består af 8 dygtige kolleger. Da afdelingen er placeret på bankes hovedkontor, vil du samtidig få en naturlig berøringsflade med både bankens stabsfunktioner og rådgiverteamet på privatsiden i Grenaa.

Interesseret?

Du kan høre mere om stillingen ved at kontakte erhvervsdirektør Lene Holm Pedersen på telefon 8630 3102, mobil 4077 6336 eller HR-chef Dorte Vestergaard på telefon 8630 3141, mobil 2174 7198.

Du søger stillingen ved at klikke på "søg" nedenfor. Vi ser frem til at modtage din ansøgning – der naturligvis behandles fortroligt – snarest muligt og senest den 16. maj 2017.

Bemærk: der er i øjeblikket problemer med at vedhæfte dokumenter (dvs. ansøgning, cv mv.) i vores rekrutteringssystem. Hvis du oplever det, er du velkommen til at gennemføre den online ansøgning uden at vedhæfte dokumenter. Dokumenterne kan du i stedet sende pr. mail til dove@djurslandsbank.dk
Om banken 
I banken er vi ca. 200 medarbejdere. I 2016 blev vi nr. 9 på listen over Danmarks Bedste Arbejdspladser. Vi er et bundsolidt pengeinstitut med gode nøgletal, og som vækster med nye afdelinger og kunder. Vores balance er på 7.544 mio.kr.

Du kan læse mere om banken som arbejdsplads – herunder vores medarbejdergoder - på djurslandsbank.dk under Job og karriere.

 
Dette stillingsopslag er udløbet. Tryk her for at se joblisten.