Dette stillingsopslag er udløbet. Tryk her for at se joblisten.
Kunderådgiver til Herlev

Proaktiv Kunderådgiver
Har du lyst til at give vores kunder en god oplevelse og kan du lide at tale i telefon, så er det dig, vi har brug for.
 
Brunata leverer en bred vifte af ydelser, der har fordelingsregnskaber som omdrejningspunkt. Som et led i vores strategi er vi i fuld gang med at udvikle vores Kundeservice, og vi har brug for en ny kollega, som har lyst til at gøre en positiv forskel for vores kunder.
 
Med base på hovedkontoret i Herlev, bliver du en del af vores kundeserviceteam, som er fordelt på tre kontorer i henholdsvis Århus, Odense og Herlev.
 
 
Fokus på kunder og kvalitet
 
Efter en grundig oplæring vil din opgave sammen med dine kolleger være at sikre kunderne en god oplevelse, når de ringer til os. Det er vigtigt, at kunden er i centrum, og at der er fokus på høj kvalitet.
 
Dine primære opgaver bliver
  • telefonisk kundebesvarelse
  • besvarelse af kundehenvendelser på mail
  • betjening af kunder, kolleger og partnere
  • registrering og ajourføring af data i vores regnskabssystem
  • sagsbehandling i forbindelse med forbrugsregnskaber

Med kunden i fokus arbejder vi aktivt med forbedringer af vores service. Det er derfor vigtigt, at du løbende byder ind med forslag til forbedringer, der sikrer, at vi leverer værdi til vores kunder hver dag.

 

Høj service, proaktivitet og robusthed

Som person ønsker du at gøre en forskel i samarbejdet med både kunder og kolleger. For dig er god service, høj faglig kvalitet og samarbejde en selvfølge. Du ser det som en udfordring at skabe resultater baseret på gode kundeoplevelser. Du er omhyggelig, engageret, og en initiativrig teamplayer med en positiv attitude.

Vi løser mange forskellige opgaver, så du skal være robust, have lyst til at tale i telefon, og du skal kunne fastholde fokus på kvalitet og på kunderne, selvom det går stærkt.

Du har succes i jobbet, hvis du

  • har erfaring med telefonisk servicering af kunder, kan kommunikere i øjenhøjde og mestrer at give en personlig service
  • altid forstår at sætte dig i kundens sted
  • har et stærkt servicegen og er proaktiv, så du træffer gode beslutninger
  • har lyst til at rådgive vores kunder med forståelse og overblik, er åben, imødekommende og løsningsorienteret
  • har sans for tal og kan fungere i et travlt miljø
  • taler og forstår engelsk på et niveau, hvor du kan yde god kundeservice
  • kommunikerer tydeligt, korrekt og konstruktivt på skrift
  • har et solidt IT kendskab og er nysgerrig på at lære
  • er fleksibel med et personligt stort drive og lyst til udvikling

 

Send din ansøgning eller ring og hør nærmere

Er du nysgerrig efter at høre mere om jobbet, så ring til Helena Fischer på mobil 50 60 72 20.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning, som du kan sende ved at klikke på søg jobbet nederst på stillingsopslaget og vedhæft din ansøgning og dit CV.

 

Brunata a/s er en international cleantech-virksomhed med hovedsæde i Danmark og et netværk af datterselskaber og autoriserede Brunata-partnere i Europa.
 
Brunata er familieejet med rødder tilbage til 1917 og har været pioner inden for forbrugsafregning, varmemåling og målerservice. Virksomheden prioriterer at have dygtige medarbejdere i en sund organisation og investerer derfor løbende i ressourcer til videreudvikling af organisationen.

Brunata beskæftiger ca. 450 medarbejdere internationalt – heraf halvdelen i Danmark med hovedkontor i Herlev. Du kan læse mere på www.brunata.dk.
 
Dette stillingsopslag er udløbet. Tryk her for at se joblisten.